Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - «Det blinde haab»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det blinde haab".
Tanker ved nytaarsskiftet 1916.
Omslaget paa denne bok gjengir det berømte billede
av George Frederic Watts, hvor en kvindelig genius sitter
paa den rullende klode og spiller paa den sidste streng
av en brusten lyre. Jeg vet ikke med sikkerhet, hvorfra
den store engelske symbolist har hentet motivet til dette
billede. Men det minder ialfald sterkt om en av de mer-
keligste tanker i den gamle græske litteratur — det sted
i Aischylos’s Promethevs, hvor denne menneskenes red-
ningsmand og velgjører fortæller om de gaver, han har
skjænket de dødelige. En av de største var ilden, som han
bragte ned fra himlen og gjorde til menneskenes ven. Men
i allerforreste række, endog foran ilden, nævner Promethevs,
at han gav menneskene det blinde haab.
«Jeg gjorde, at de dødelige ikke længer forutsaa sin
skæbne» (nemlig den at de skulde dø). — «Hvad læge-
middel fandt du mot denne sygdom?» spør koret. Og Pro-
methevs svarer: «Jeg plantet det blinde haab i deres bryst.»
Arbeide og haabe, aldrig fortvile! — det var for to av
nytidens vismænd, for Carlyle som for Goethe, den høieste
livkunsts løsen. Work and despair not! — roper Thomas
Carlyle i «Før og nu», der hvor han oversætter Goethes
skjønne digt «Symbolum». Hos Goethe heter det:
Versåumt nicht zu (ben die Kråfte des Guten. Wir
heissen euch hoffen!
Uten det blinde haab, Promethevs”’s største gave til de
dødelige, hvorledes skulde ellers alle de millioner, som le-
ver i uophørlig dødsfare i skyttergravene holde livsmodet
oppe fra maaned til maaned, fra aar til aar? Uten den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
