Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - «Det blinde haab»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
livsvilje, som haaber uten at se, hvorledes skulde deres
unge hustruer og barn, deres gamle mødre og fædre ut-
holde uvissheten og angsten derhjemme? Eller hvordan
skulde de ti eller flere krigførende folkeslag nu ved nyt-
aarshelgen kunne glæde sig over, at deres land atter nær-
mer sig solen i nyt rundløp, hvis de ikke paa begge sider
haabet, at det nye aar vil bringe em seier og fred?
Og alle vi smaa nøitrale folk, som er vanmægtige til-
skuere til dette vanvittige kraftspild, som Centralmagternes
overmodige ’krigsvilje og forkastelse av alle fredsmidler
har forvoldt, og hvor der betales en stadig høiere pris
for et stadig større slagteri, hvordan skulde vi kunne
leve og arbeide videre med godt mod uten det blinde haab
om, at der dog kanske for alle jordens folk, og for alle
følgende tider, kan komme noget godt ut av den største av
alle krige?
« Den store digter, hvis geniale fantasi først undfanget
tanken om det blinde haab og laante den til Promethevs,
sin største skabning, han hadde jo selv oplevet at se sit
- fædreland, Attika med den hellige by Athen, to ganger be-
sat og herjet av en overmægtig fiende. I angstfulde dage og
maaneder og aar hadde han sammen med sine landsmænd
støttet sig til det haab, som intet sikkert formaar at øine.
Ti aar efter seieren ved Marathon hadde han været med
at rømme hele Attika og gaa ombord paa flaaten, som der-
efter hadde seiret ved Salamis, mens Athen blev herjet
og brændt. Men han hadde ogsaa, før han skapte sin Pro-
methevs, været med at-gjenopbygge Athen tifold skjønnere,
end det var før. Paa ham og, hans fædreland maa jeg
tænke, naar det endog av yderst velmenende «fredsvenner»
siges, at Belgiens og Serbiens folk jo ikke har hat nogen
nytte av at forsvare sig. Deres land er hærtat. De kjæmper
paa randen av sin fædrene jord. Ja, men haabet lever. Haa-
bet om, at de skal gjenvinde sit land. Til Belgiens og Ser-
biens og til Armeniens folk sender jeg fra et litet land det
nytaarsønske, at de maa holdes oppe i kampen av det blinde
haab, indtil fredens dag lyser over deres befriede jord.
* * *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
