Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - «Det blinde haab»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
nogensomhelst freds-«utopi». De kan nøie sig med det blinde
haab om, at det kanske vil lønne sig at forsøke en anden
ordning. De vil, som nærsagt alt levende, uvilkaarlig vende
sig mot lyset — strække sig ut i den retning, hvor der
synes at dæmre en ny dag. De vil utvandre til et lovet land,
selv om reisen synes baade lang og risikabel.
Jeg kan tænke mig, at mange under denne krig vil be-
gynde at undres over, om ikke nutiden lider av et lignende
misforhold som det, der gjorde, at oldtidens bystat paa et
visst trin av økonomisk og anden utvikling begyndte at
svigte i sammenføiningerne og vise sig utjenstdygtig. Der
er god grund til at tro, at nutidens saakaldte nationale sta-
ter — som forøvrig i de aller færreste tilfælde er heltut natio-
nale — er ganske i den samme pinlige stilling som oldtidens
by-stater paa et visst tidspunkt; de er for snævre til at passe
til de behov, som følger av det økonomisk-tekniske livs
vekst.
Jeg er derfor tilbøielig til at tro, at de fredsvenner tar
feil, som ikke tør eller vil sætte maalet høiere end til et
meget løst statsforbund av store og smaa stater. Et løst
statsforbund vil neppe i længden gi den fornødne tryghet
for bevarelsen av arbeids- og handelsfred, og for den fulde
utvikling av en økonomisk arbeidsdeling mellem landene.
Det undrer mig, om det ikke skulde være langt mere t mere prak-
tisk uten alfor lang nølen at ta skridtet fuldt ut og prøve
at danne en menneskestat, hvori de enkelte folkeslag er næ-
sten likesaa fast forbundne som de enkelte stater i den
store nordamerikanske republik. Altsaa € en meget fri form
av forbundsstat hellere end et løst statsforbund?
Sprogforskjellen gjør kanhænde de allerstørste vanske-
ligheter. Men sprogforskjellen mellem jordens kulturfolk
er en av de hindringer, som ogsaa av andre grunde mere
og mere vil maatte fjernes. De «nationale» sprog passer
likesaa litt som de (delvis) nationale stater til en verdens-
industri og verdenshandel med jordomslyngende sambaand.
De adskilte sprog er opstaat ved en mangel, nemlig paa
samfærdsel og bytteforbindelse. De vil tape en større og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
