Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leve Belgiens folk!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
39 barn, blev henrettet med geværer og mitraljøser! Sam- [
men med brand-lysningen skulde skrækken for pinsler og
massakrer ile forut for de tyske hære. De maatte jo ikke
for nogen pris forsinkes paa sin ilmarsj mot Paris og Ca-
lais. Især gjaldt det at skræmme de store byer, som Bryssel,
Antwerpen og Gent. Derfor maatte mindre byer ofres, en-
dog Louvain med det gamle universitet og en bokskat paa
mere end 250,000 bind, for det meste sjeldne, delvis uer-
stattelige bøker, som det gamle eksemplar av Vesalius, en
foræring fra keiser Karl den femte, og et halvt tusen haand-
skrifter. Og ved bibliotekets og byens brand, som ved en
stor høvdings baalfærd i gammel tid, blev en hekatombe av
levende mennesker ofret ved ild og sverd.
De tyske hære kom allikevel ikke fort nok frem, skjønt
der blev gjort hvad gjøres kunde. Hele landsbyer forsvandt.
Femti kirker blev nedskutt eller stukket i brand alene i
bispedømmet Namur. De aapne og uforsvarte byer Dinant,
Louvain, Malines og Termonde vil altid erindre de rædsels-
dage, da de blev gjort til advarende eksempler. Der blev
tat «gidsler», og civile mænd og kvinder blev brukt som
skjold for fremrykkende avdelinger. Men generalerne for-
regnet sig, — fortrinlige militære, men daarlige psykologer.
Det belgiske folks heltemot forsinket den tyske ilmarsj i
. noget saadant som ti eller tolv uforglemmelige dage. En av
følgerne blev det verdenshistoriske slag ved Marne, fra den
6te september 1914 til natten mellem den 9de og 10de, da
general von Kluck, som det heter i en tysk beretning, «med
tungt hjerte» maatte gi sine jern-legioner ordre til i nattens
stilhet at trække sig tilbake, hvorpaa generalerne grev Hau-
sen, von Bilow, hertugen av Wiirttemberg og kronprinsen
maatte slaa følge bakover.
Den samme i Berlin trykte beretning, som jeg alene
kjender fra en gjengivelse paa anden haand i et ungarsk
tidsskrift, fremhæver blandt aarsakerne til den skjæbne-
svangre retræt, at «den tyske generalstab hadde trodd, at
Liége, Namur og Maubeuge vilde falde meget fortere». Disse
fæstningsbyers «uforutsete motstand forsinket fremmarsjen
5 — Chr. Collin: Verdenskrigen.
ir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
