Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leve Belgiens folk!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
for den første og den anden armé, og general Joffre blev
derved istand til at fuldende sine forberedelser til en haard-
nakket motstand ved Marne». Saa gjengives den tyske be-
retning om nederlaget i det sidst ankomne hefte av det un-
garske tidsskrift «Revue de Hongrie».
Ogsaa russerne hadde været raskere end forventet med
at rykke ind i Østprøissen. Det later til, at hele to tyske
hærkorpser blev sendt fra vestfronten til østfronten forut
for slaget ved Marne, hvad der kan ha bidraget sit til, at
dette slag blev et vendepunkt. Hvorvidt det var med felt-
marskalk von Moltkes gode vilje eller mot hans raad, at
disse to korpser blev sendt bort, før avgjørelsen var vundet
i vest, derom tier endnu historien. Det er foreløbig kan-
hænde verdenskrigens største militære hemmelighet.
Den tyske generalstabs plan hadde, ifølge den nævnte
tyske beretning, været den at kaste franskmændene tilbake
vestenfor Paris og overfløie dem syd for Fontainebleau,
mens samtidig andre tyske troppestyrker av reserve og
landvern stormet frem mot kysten for at hindre de britiske
troppers landstigning.
Men briterne hadde været raskere, end den tyske gene-
ralstab hadde beregnet, og de regulære britiske troppers
ubøielige mot og koldblodighet i kamp mot overmagten
overtraf enhver forventning. Takket være disse egenskaper
og den uvurderlige frist, som blev vundet ved Belgiens of-
fervilje og heltemot, fik briterne under general French være
med i den franske seier ved Marne, efter al sandsynlighet
et av de store vendepunkter i folkenes liv.
Hvis alt gaar som det synes at skulle gaa, vil Belgiens
folk ha utrettet mere for sin egen og Vesteuropas frihet end
de tapreste av de tapre, som vi alle har læst om i vor op-
vekst, de som ofret sig som frihetens portvakt i fjeldpasset
ved Thermopylerne. Om «nytten» av denne selvofring har
der været strid blandt tyske historikere. Men en av de
bedste av dem, Max Duncker, uttaler i sit store historieverk
disse høisindede sandhetsord, som forekommer mig at passe
i denne stund:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
