Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes man forsøkte at avsætte Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
ord oversætter Kant spøkefuldt saa: Lad retfærd ske fyl-
dest, selv om alverdens kjeltringer skal gaa tilgrunde!
I dette lille skrift, som næsten bare er en samling nota–
ter, utgit i 1795, i hans enogsyttiende aar, viser Kant, som
gjentagne ganger før, den likefremme og enkle og dog høit
opstigende vei «til den evige fred»: folkenes gradvise føde-
ration, i en universel retsstat, et forbund av frie «republi-
ker», en «verdens-fristat», en folkestat, «civitas gentium»,
— først en mindre gruppe av frie stater, tilslut alle stater
paa denne jord.
En «altomfattende menneskestat» er for Kant, som dog
var et klart hode, ikke mere urimelig, utopisk eller uprak-
tisk end de nuværende stater, som jo ogsaa for det meste
er sammensat av forhenværende mindre samfund. Han saa
ingen naturnødvendighet for, at statsdannelsens proces
skulde stanse netop ved Romanov’ernes, Habsburgernes
eller Hohenzollernes rike. Frie folks almenvilje kunde ville
gaa videre.
Naturen selv vil det, sier Kant, siden den knytter fol-
kene sammen ved handelens og altsaa egeninteressernes
baand, — en tanke, han fandt hos Hume og Adam Smith.
Men hovedsaken er, at vor retsfølelse, det guddommelige
i mennesket, vil det. «Hvad der er ret, maa av mennesket
holdes hellig», sier Kant. «For det maa al statskunst bøie
knæ», — før eller senere, enten den vil det eller ei. Saa
mente Tysklands største filosof, den prøissiske haandver-
kersøn av naturens adel, Schillers lærer og til en viss grad
Goethes, og en retleder for alle tider og folk.
Kant bygget paa forarbeide av baade fransk, britisk og
tysk tænkning. Freds- og forbundstanken blev i nyere tid
først, saavidt vites, reist av franskmanden, hertugen av.
Sully, Henrik den fjerdes minister. Derefter av den engelske
kvæker, admiralsønnen William Penn, som i 1693 tok or-
det for et «europæisk parlament» og en voldgifsdomstol, et
princip, som han allerede med stort held hadde praktisk
prøvet i sin engelske nybygd i Amerika, Pennsylvanien.
Efter den spanske arvefølgekrigs mangeaarige rædsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
