Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - England og Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Napoleon nedla kronen for første gang og blev ført til øen
Elba, og det var 15—16 maaneder mindre end et hundrede
aar siden Parisfreden i 1815, som endte en krig, der med
avbrytelser hadde varet i over tyve aar. ’
Litt over hundrede aar forut hadde freden i Utrecht, i
1713, sat en bom for Ludvig den fjortendes ærgjerrighet,
efter en henved tolv-aarig krig.
Noget over et hundrede aar før hadde Spanien maattet
indrømme først England og derpaa Holland en ærefuld fred
i 1604 og 1609 efter en lang række av krigsaar.
I disse krige, som har sat tidsskjel i Europas historie én
gang i hvert hundredaar, har de allerfleste av deltagerne
spillet en avvekslende rolle. Alene England har været en
konstant faktor, paa forsvars-forbundets side. De britiske
øer har gjennem sin heldige beliggenhet været som et regu-
lerende hjul. For øieblikket er det den fjerde gang englæn-
derne gjør den ytterste kraftanstrengelse for at være med at
hindre en enkelt stat fra at bli overmægtig.
England har hver gang handlet i sin egen velforstaatte
interesse. Men samtidig, det være tilsigtet eller ei, i den
europæiske folke-familjes interesse. Briterne har til sin egen
og alles fordel holdt veien aapen i retning av en langt høiere
form av verdensstat end noget universalmonarki.
Det fremgaar av en av den store skotske tænker Hume’s
essays (The Balance of Power) at man paa hans tid i Stor-
britannien var fuldt opmerksom paa, at kampen for Eng-
lands frihet samtidig var en vernekamp for den frie kappe-
strid mellem store og smaa selvstændige stater, overfor en
enkelt stats forsøk paa at grundlægge et universal-monarki.
Utvilsomt var en beslegtet tankegang oppe i England, Hol-
land og Frankrike allerede paa Shakespeares tid. Der er
baade i den engelske og den franske litteratur fra den tid
ytringer, som viser, at der allerede dengang var dem, som
forbandt viljen til fædrelandets velfærd med interesse for
menneskehetens fremgang.
Hvad vil det si for Europa, at der gang paa gang har
dannet sig en forsvarsring av stater, som har hindret en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
