Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrst Bismarck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
ogsaa briternes frihandel efter 1850. Dertil kom den av det
samme øfolk bekostede veifred paa alle farvand — frihe-
ten paa havet i fredstid for alle fredelige nationer.
At Tyskland i Bismarcks levetid kom ind i maskinernes
tidsalder og — for: en stor del efter Englands mønster —
begyndte at forvandle en voksende del av det kraftige bon-
defolk til industri- og bergverks-arbeidere, dette er en hi-
storisk proces, som væsentlig skyldes ganske andre vil-
kaar end Bismarcks geni. Nordamerikas Forenede Stater
og det lille Belgien har jo i det samme tidsrum oplevet
en lignende utvikling. De lande, som hadde store rigdomme
paa kul og jern, fik især fra midten av det nittende aar-
hundrede en økonomisk besøkelsestid uten like. Ganske
vist med den slemme begrænsning, at den nye produktions-
evne ikke i nogen tilfredsstillende grad hævet arbeidsfolket
i veiret, uten med hensyn til antal og bevissthet om sit
menneskeværd.
Det var ikke Bismarcks fortjeneste, at et engelsk tids-
skrift, The Quarterly Review, allérede i 1826, da den vor-
dende kansler endnu bare var elleve aar gammel, kunde
uttale, at menneskets produktionsevne gjennem dampma- .
skinen var blit 160 ganger saa stor som før. Heller ikke
var det fyrst Bismarcks. fortjeneste, at en frisindet stats-
kunst i England indførte frihandelen ved aar 1850 og der-
ved i de følgende 64 aar, like til utbruddet av denne krig,
gjorde det mulig for det tyske folks vældige energi at
hæve Tyskland op til at bli et av jordens største eksport-
lande, og til at vinde en kommerciel stilling, som i visse
maater endog var gunstigere end Englands. Ti vistnok har
England et overmaade meget større kolonialrike, og de
selvstyrende kolonier har i den seneste. tid begunstiget Eng-
land en del ved differentialtold, til tak for engelsk toldfrihet
for deres varer. Men Tyskland hadde i sin beskyttelses-
told en høi mur mot oversvømmelse av britiske fabrik-
varer, mens de Britiske Øer savnet et saadant vern og
derfor, hvor det gjaldt et knipetak, kunde gjøres til dum–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
