Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrst Bismarck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
ping ground for et tysk overskud av varer, som under-
solgte de britiske.
Det tyske folks overordentlige økonomiske vekst skyl-
des dets store arbeidsdygtighet, dog ikke denne alene, men
i forening med de store kulturgaver, det fik fra Anglo-
sakserne, og især fra briterne: dampmaskinerne, frihande-
lens goder og de jordomslyngende verdenshavets alfarveie,
som i den nyeste tid blev oparbeidet og trygget med ny-
byggerhavne, især av briterne.
Det tyske folks økonomiske vekst bidrog ikke desto
mindre til at forhøie glansen av Bismarcks livsverk, i den
grad at den for mange kom til at staa som en følge av
den Bismarck*ske statskunst; og det uagtet toldforbunds-
politiken, som var en betingelse for en hurtig økonomisk
fremgang, hadde seiret allerede i 1834 og 1842. Hvis ar-
beidet for den tyske nations stats-enhet var blit fortsat ad
overbevisningens vei og ikke av Bismarck fremtvunget ved
«blod og jern», som han selv uttalte, er det aldeles ikke
utænkelig, at toldforbundet længe før nu hadde kunnet
omfatte ogsaa Østerrike, og at Habsburgernes rike til fordel
for nationalitets-tanken og idéen om folkenes frie selvbe-
stemmelsesret hadde opgit det unaturlige tvangs-herre-
dømme over slaviske folk. Istedenfor at holde dem bundet
til sig mot deres vilje kunde man ha knyttet dem til sig
som frie forbundne ved en ædelmodig og fremsynt politik.
Uten Bismarck vilde andre geniale tyske mænd ha kun-
net faa en plads i solen og hat held med sig i at arbeide
for Kants store og frie forbunds-politik.
Ti den ting maa staa klart for alle, som vil se sand-
heten: Bismarcks seiersgang i Tyskland har avsat Kants
og den store kulturelle heltetids aand. Ingen ny. Lessing
eller Herder, ingen Goethe eller Schiller, ingen Bach eller
Beethoven, ja heller ikke nogen Wagner har vokset frem
i Bismarcks Tyskland. Richard Wagner hadde i det væ-
sentlige formet sin musikalske skaperaand, før Bismarck
blev minister i 1862. Musikdramaet «Lohengrin» var op-
ført allerede i 1850, og omtrent ved den tid var Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
