Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrst Bismarck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
allerede beskjæftiget med planer baade til sin «Niebelungen-
ring», til «Tristan og Isolde» og endog til «Parsifal». Ingen
ny førsterangs tonedigter har git Bismarck-tidens aand vin-
ger ved at forvandle den til musik. Heller ikke har Tysk-
land i denne tid frembragt nogen ny stor digter eller no-
gen ny stor filosof eller nogen ny stor historiker. De al-
lerfleste videnskaper har blomstret og det videnskabelige
arbeide har faat en enestaaende dygtig organisation. Men
noget av den høie aand fra Kants og Beethovens dage er
veket bort. Kant og Beethoven var jo begge nærmest re-
publikanere, diametralt motsat den Bismarck’ske magtpo-
litiks aand. De var begge hvad nutidens magthavere og
deres talerør vilde kalde sentimentale fredssværmere, «ide-
ologer», utopister. Beethoven gav i sin niende symfoni i
uforgjængelige toner sin tilslutning til Schillers glødende
«Ode an die Freude», — den menneskeglæde, som skal
herske paa jorden, naar «alle mennesker blir brødre». Og
den store Kant uttalte i sit politiske testamente den dypt
begrundede overbevisning, at erobringskrigen er en forbry-
dersk daarskap fra den stund av, da menneskene indser,
at den kan avløses av folkenes frie forbund, en hellig
ring til vern om fælles lov og ret.
Kants og Beethovens Tyskland har maattet vike pladsen
for Bismarkcs og Treitschkes. Jeg kunde ønsket, at pro-
fessor Gran i sine foredrag om Bismarck hadde fremhævet
det tap, som det tyske folk, trods al ydre og indre med-
gang, har lidt i Bismarcks og hans efterfølgeres tidsalder.
- Det erkjendtes ogsaa i Tyskland før krigen, ialfald av no-
gén faa, muligens i stilhet av mange. Og nu, under verdens-
krigens ofring av millioner av menneskeliv paa en tysk
generalstabs-politiks alter, begynder flere og flere tyske fæ-
drelandsvenner at se, at «efterregningerne» er blit forfær-
delig store.
Det mest tragiske træk i menneskehetens historie er
dette, at geniale mennesker ikke sjelden paa et eller andet
hovedpunkt har en brist i sin begavelse. De er ikke like
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
