Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Zorn om den store overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
1870 aldrig villet andet end en ærefuld fred og det vil den
dag idag ikke andet.
Den anden hovedgrund, som Collin ved siden av Bern-
hardi, Nietzsche og Darwin-Haeckel anfører for sin paa-
stand om Tysklands vilde rov- og erobringslyst, er Tysk-
lands forhold paa og ved Haager-fredskonferansen. Som
tysk delegert ved begge konferanser tør jeg føle mig kaldet
til at gripe ordet for at stille paa sin plads Collins vildle-
dende paastande. Først og fremst maa der mot Collins paa-
stand, at der i det nye Tyskland kun er ringe interesse for
det mellemfolkelige fredsarbeide, nedlægges den bestemte-
ste indsigelse, ti den er ganske falsk. Det sidste aarhundre-
des store mellemfolkelige fredsarbeider har Tyskland dels
selv — verdenspostforening, arbeiderbeskyttelse — dels i
ivrig samarbeide av alle kræfter fremmet; jeg minder i
sidste forbindelse særlig om Tysklands i flere henseender
bestemmende medarbeide ved den internationale privatrets-
konferanse. England har for det meste holdt sig ganske
væk fra dette internationale fredsarbeide. Men hvad teorien
angaar, saa var det tyske arbeide paa dette den mellem-
folkelige rets omraade i den sidste tid overordentlig betyd-
ningsfuldt; ut fra en firtiaarig akademisk virksomhet kan
jeg direkte bevidne dette. Utallige mindre og større arbei-
der om alle vigtigere spørsmaal paa dette omraade er utgit;
med forkjærlighet har netop yngre folk kastet sig over dette
emne og ved nogen universiteter saasom i Marburg, Wirz-
burg og Bonn er den mellemstatslige ret gjort til gjenstand
for særlig opmerksomhet i seminarerne. Et verk som det
av Meurer om den første fredskonferanse i Haag eier ingen
anden literatur.
(Efter at ha hævdet at det er «en fuldkommen usandhet
og en bitter uretfærdighet at sætte Tyskland op som mot-
stander av international voldgiftsbehandling», fremholder
prof. Zorn tilslut, at der paa begge Haager-konferanser) var
«enighet om, at spørsmaal om national ære ikke egner sig
for voldgiftsretslig avgjørelse, og at en bindende retslig for-
pligtelse ikke kan utstrækkes til dem. Grundene hertil er
for enhver, som er istand til at dømme, klare nok og be-
høver ikke at drøftes. At der ogsaa kan gives æresspørs-
maal, som man efter sakens stilling frivillig fremlægger for
en domstol, er derved ikke utelukket. Men at det raffi-.
nerte og avskyelige mord paa tronfølgeren i en stormagt ikke
kan falde ind under denne synsvinkel, maatte dog ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
