Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Zorn om den store overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
rettænkende menneske medgi. Og derfor maatte Østerrike
i sit stridsspørsmaal med Serbien avvise saavel voldgiftsret
som konferanse: «I denne strid, hvor det likefrem dreiet
sig om det østerrikske monarkis høieste ærespunkt, kunde
avgjørelsen alene træffes mellem Østerrike-Ungarn og Ser-
bien. — — — — —
Tyskland har med opbud av al sin kraft til sidste øieblik
anstrengt sig for at hindre krigens utbrud. Da disse an-
strengelser var forgjæves, maatte det opfylde sin forbunds-
pligt. Helt til de sidste dage av juli tænkte ingen blandt det
tyske folk paa krig; man levet i rolig arbeide og hadde ikke
andet ønske end at vedbli at leve i dette rolige og fredelige
arbeide. Og det er ogsaa idag det tyske folks høieste ønske.
Vi tænker ikke paa nogetsomhelst overherredømme av no-
gen art over andre stater og folk; vi vil kun i ro og fred leve
og arbeide i vort land.
Og trods Bernhardi og Nietzsche og Darwin-Haeckel er
det intet uten «den store overtro», som idag forgifter ver-
den, at Tyskland er besat av krigs- og erobringslyst og
gjerne vil ha hegemoniet i verden. Hverken Ludvig den
fjortende eller det nuværende England i sit begjær efter
verdensherredømmet er vort ideal: i vor tyske stat vil vi
i ro, men fri for fremmed formynderskap drive vor frede-
lige næring og indta den plads i verden, som vort arbeide
berettiger os til. Alt andet er «den store overtro».
Jeg hilser med glæde en fremragende tysk retslærds be-
søk i den norske presse og deltagelse paa norsk grund i
den strid, som er mere jordomfattende end selve verdens-
krigen: kampen om krigen, hvor mørsere er magtesløse, og
hvor smaa og store nationer kan kjæmpe paa like vilkaar.
Under voldskrigens mareridt er der noget befriende i
den tanke, at der dog endnu gives en tryllering, hvor bru-
tale magtmidler intet formaar.
I min artikel om «Den store overtro» søkte jeg at vise,
at forut for verdenskrigen blev der i mange lande, men især
i Tyskland, utbredt en overtro paa krigen som naturnød-
vendig til alle tider; og det ikke et nødvendig onde, paa
grund av menneskelig dumhet eller rovlyst, men et natur-
nødvendig gode, en betingelse for folkenes fremgang.
Av denne overtro fulgte med en viss logisk nødvendig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
