Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Zorn om den store overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Zorn faar vel derfor opgi al tale om det tyske folk som en
enhet. Om professoren selv er noksaa fredselskende, og
om han selv har den allerstørste respekt for andre natio-
ners ret, nytter det ikke at tale paa det tyske folks vegne
og si: «Vi tænker ikke paa nogetsomhelst overherredømme
av nogen art; vi vil bare leve i ro og fred og arbeide i vort
eget land». Det later dog til, at der i Tyskland har været
temmelig mange, som har ønsket at leve i ro og fred og ar-
beide i andre folks land, efterat det med vold og magt er blit
deres. Hvorfor bekjæmper ikke den berømte tyske rets-
lærde erobringslysten blandt endel av sine landsmænd hel-
ler end at paata sig den faafængte møie at overbevise os
andre om, at det er en «stor overtro» at tillægge tyske
mennesker en slik lyst? Interessant skulde det ogsaa være
at vite, hvad mening professoren lægger i den tyske riks-
kanslers i 1915 fremførte ytring i riksdagen om, at «den
engelske politik, som hævder likevegtsprincippet mellem
magterne, maa forsvinde». En lignende ytring forekom, :*
saavidt jeg erindrer, hos general Bernhardi. Rikskansleren
tilføiet: «Den vældige verdenskrig vil ikke gjenoprette stil-
lingen, som den var før. Der maa opstaa en helt ny stil-
ling. Europa kan kun opnaa freden med et sterkt og
ukrænkelig Tyskland.» Er meningen den, at Tyskland maa
gi os en ny romerfred?
En hvilkensomhelst erobringspolitik kan jo forsvares
paa lignende maate, som professor Zorn forsvarer hele den
række av krige, der har gjort Prøissen til skaperen av det
nye tyske rike. Professoren siger, at «ingen av disse krige
var erobringskrige i ordets egentlige forstand». Deres maai
var «den høieste og uomgjængelige tyske statsnødvendig-
het». Altsaa ogsaa Fredrik den andens overfald paa Schle-
sien, og hans foranstaltning av de tre delinger av Polen!
Eller senere bemægtigelsen av det dansktalende Sønder-
jylland og av Elsass og Lothringen, hvis befolkning ønsket
at være fransk! Hvad mening skal vi faa om tysk rets-
videnskap og tysk retsfølelse, naar vi hører en av de mest
berømte tyske retslærde skjelne mellem egentlig og uegent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
