Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Zorn om den store overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
lig erobringskrig og forsvare landerov som «den høieste
statsnødvendighet»? Er det Machiavelli og ikke den store
Kant, hvis aand skal beherske det tyske rikes politik?
Professor Zorn hævder, at det er en stor overtro fra
min side, naar jeg maler «et billede av det krigs- og erob-
ringslystne Tyskland, som udelukkende paavirkes av den
Darwin-Haeckel’ske opfatning av krig og de svakeres til-
intetgjørelse». Men jeg har aldeles ikke sagt, at Tyskland
udelukkende paavirkes i denne retning. Baade i min arti-
kel i «Tidens Tegn» og en essay i «Samtiden» i september
1914 har jeg tvertom søkt at vise, at den store overtro paa
krigens naturnødvendighet ikke engang er fuldstændig ene-
raadende inden de ledende klasser i Tyskland. Forut for
krigen gik der ikke alene en mægtig krigstroende og krigs-
hidsende bevægelse, men ogsaa en idealistisk motbevægelse,
ledet av en liten, men talentfuld gruppe av tyske retslærde,
som søkte at fornye og fortsætte Kants arbeide for verdens-
fred gjennem et folkeforbund av frie nationer. Det er ikke
mig, men et medlem av denne gruppe av tyske retslærde-
— et av dens mest frisindede og høisindede medlemmer
er det, som har sagt med dyp beklagelse, at «følelsen av
mellemfolkelig ret har været litet levende i Tyskland», efter
den Bismarckske tidsalder. «Retstanken maatte vike til-
bake for tanken om magt hos det slegtled, som vokset op
efter 1870.» Jeg haaber ikke, jeg volder professor Walther
Schiicking i Marburg nogen overlast, naar jeg nævner, at
han offentlig uttalte disse ord nogen faa maaneder før kri-
gen. Men jeg vil tilføie, at han samtidig hævdet den lyse tro,
at forholdet i den allersidste tid var i meget høi grad for-
bedret. Ialfald blandt tyske retslærde var der efter Schii-
ckings mening foregaat et stort omslag — bort fra Savigny
og i retning av Kant og den store tyske guldalders idealisme.
Intet træk i den nyeste tyske historie er efter mit skjøn
mere tragisk, end at denne motbevægelse mot krigsovertroen
kom for sent og blev avbrudt, netop som den var i den
mest lovende fremvekst. En tysk fædrelandsven som Wal-
ther Schicking vilde utvilsomt ikke i et internationalt tids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
