Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad kan de smaa lande gjøre for verdensfreden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
største, vi kan gjøre for at være med paa at forberede ver-
densfreden. Det er ogsaa det største, vi kan gjøre for at
sikre freden paa den skandinaviske halvø.
II.
De smaa nøitrale folk har mange fordele fremfor de
krigførende, men maa daglig kjøpe dem med den ydmy-
gende følelse av, at de nationalt set er som invalider, der
ikke kan være med at kjæmpe for rettens seier paa denne
jord. Om hele folkeslag, som belgierne, er i havsnød eller
endog, som armenierne, holder paa at drukne for vore
øine, er vi som dem, der maa staa paa strandbredden og
se paa, fordi vi ikke kan svømme.
De smaa nøitrale folk føler under verdenskrigen, at
de under den nuværende tingenes tilstand ikke er jevn-
byrdige med de store. De har ikke, og de kan ikke ha,
den fulde borgerpligt og borgerret i nationernes samfund.
Det er denne ydmygende tilstand, vi maa længes efter at
komme ut av. Det kan alene ske derved, at de smaa natio-
ner faar adgang til at være medlemmer av et forbund av
frie folk, hvis vernedygtige ungdom, i forhold til folke-
mængde og hjælpemidler, danner et fælles retsvern. Før vi
ofrer forholdvis like meget som de store nationer til vern
om en fælles retsfred, kan vi ikke føle os som en nation
jevnbyrdig med alle andre. :
Ogsaa vi kan længes mot en verdensstat, men ikke for
at bli en av de «drabant-stater», som skal dreie sig om
et mellemeuropæisk herrefolk, efter pastor Friedrich Nau-
manns sælsomme teori. Vi bør og kan haabe at faa være
med i en verdensstat, hvor der hverken er herrefolk eller
undertvungne, men hvor vor mandsvilje og vor mandskraft
veier forholdsvis like meget som mandsvilje og mandskraft
i noget andet land i hele den vide verden.
Selvstændigheten av 1814 og 1905 kan vi alene betragte
som store skridt paa veien til vor fulde ret og pligt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
