Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad kan de smaa lande gjøre for verdensfreden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
ærekjær nation. Den fulde selvstændighets æresfølelse faar
vi alene tilfredsstillet i et verdensforbund av frie folk.
Hvad vi under krigen ofrer av tid og kræfter til nøitra-
litetsvakt og istandsættelse av vort folkevern, vil — saa-
fremt den militære ledelse er fuldt ut loyal og uten rænker
eller baktanker — ikke være bortkastet, saasandt den gjør
vor holdning som folk rankere og forbereder os til at ta
vor del i et fælles-menneskelig retsvern.
Til en begyndelse og muligens i længere tid vil det an-
tagelig være nødvendig at omgjærde et mellemfolkelig rets-
forbund med en overordentlig sterk fælles politimagt, —
sterk nok til at føles som absolut betryggende. Av rets-
vernets styrke og trofaste samhold vil det for en væsentlig
del avhænge, hvorvidt folkene atter kan hengi sig til øko-
nomisk arbeidsdeling og bytteforbindelse.
I tidens løp vil den fælles-menneskelige politimagt kunne
gjøres mindre og mindre talrik og for en stor del brukes
til frivillig riddertjeneste sammen med missionærer, læger
og sykepleiersker, til hjælp for folkeslag, som lider nød, og
til kamp mot rovdyr, farsot og hungersnød.
Landstrækning efter landstrækning vil kunne renses for
landeplager som malaria, kolera og pest, likesom for gift-
slanger.
Det er en feiltagelse at tro, at der inden et jordomfat-
tende fredsforbund vil mangle anledning for unge, motige
mænd og kvinder til at sætte liv og helse paa spil for at
komme medmennesker til hjælp. En ny tid vil det bli for
officerer og menige inden alle nationer, naar de kan føle sig
som menneskehetens og menneskelighetens soldater — som
retfærdighetens og næstehjælpens riddervakt paa denne jord.
Imot deltagelsen i denne militære ridderpligt maa vi
orientere vort forsvar. Det blir ikke den rette ild i vor
anspændelse, naar vi anser den alene for et skippertak, en
midlertidig forholdsregel, som vi tar av hensyn til vor utryg-
het under krigen. Vor forsvarsbevægelse maa ta sigte paa
det høieste og varigste maal. Vor ungdom maa ruste sig
til at bli menneskehetens soldater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
