Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det store tidsskifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og araberne, ser foran sig lysningen av en ny dag. For
Mesopotamiens eller «Mellem-flod-landets» befolkning
aapner der sig utsigt til en økonomisk gjenreisning lik den,
Ægyptens fellaher har begyndt at opleve under britisk styre.
Alle vet, at begge disse flodlande fra ørkener har kunnet
forvandles til haver, og fra haver igjen til ørkener, ved
god eller slet menneskelig husholdning. Naturen er hændt
som høver — like villig til det ene som til det andre.
Der gives neppe noget anskueligere eksempel paa,
hvorledes et erobrerfolk gjennem undertrykkelse og vanstyre
kan holde selv de av naturen høit begunstigede landes
befolkning nede, end disse to store ørkenhaver, Nildalen og
Eufrat- og Tigrisdalen. Det skulde da være den tilsvarende
nedsænkning av Lilleasiens og Balkanhalvøens folk under
det samme osmannisk-tyrkiske militærdespoti. Lande, som
ved sin overordentlig heldige geografiske beliggenhet og
delvis ogsaa ved sine naturlige hjælpekilder i gamle dage
viste sig særlig skikket til at være førende kulturlande,
har været økonomisk og kulturelt magtstjaalne gjennem
aarhundreder.
Hemmeligheten ved den ørken- eller halvørkendannelse,
hvorigjennem det tyrkiske herredømme selv har skrevet
sin saga i en billedskrift, som kan læses av alle dets
undergivne analfabeter — den væsentligste del av hemmeligheten
er den, at militærdespotiet avføder en parasitisk overklasse
foroven og en skatteutplyndret klasse av arbeidstræller
forneden. Betegnende er forholdet i Ægypten forut for
briternes ledelse av regjeringen. Næsten hele den arbeidende
befolkning var hoveripligtige bønder (fellahin), som blev
regjert ikke med lovboken, men med pisken. Dette redskap,
kurbasch, var den ønskekvist, ved hvis hjælp
skatteopkræverne fandt frem de mest skjulte eiendele — ganske som
i det romerske militærdespotis allerværste dage. Under slike
forhold kunde det litet nytte at frembringe overskud
gjennem arbeidsiver og sparsommelighet. Der var ingen
tryghet, hverken for opsamling av sparekapital eller for dens
anbringelse i produktive anlæg. Den tyrkiske stat hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
