Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det store tidsskifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv intet overskud til bruk for anlæg av vandledninger og
reservoirer. Nilfloden fik ingen haandsrækning til atter at
gjøre ørkenlandet rikt og frugtbart.
Men for briterne har en menneskealder været
tilstrækkelig til at frigjøre og hæve ægypternes bønder i en
forbausende grad, ialfald økonomisk, ofte under seig og
forstyrrende motstand fra tyrkiske myndigheter og en tidligere
priviligert godseierstand. Fra ørken-dannelse er man atter
kommet over til have-dannelse. Fra det mest trykkende
hoveri til personlig frihet og retssikkerhet. Skattebyrden er
lettet, og Nilens frugtbargjørende vand blir nu ikke alene
fordelt retfærdig og uten standsforskjel, men ogsaa fra langt
mægtigere forraad, gjennem de vældige
vandbygningsarbeider, hvortil briterne har skaffet kapital, for en stor del
gjennem en fast og oplyst finanspolitik.
Og likesom det alene er et tidsspørsmaal, naar Nildalen
atter skal komme til at huse et økonomisk velbjerget og
selvstyrende kulturfolk, med universitetet og museet i Kairo
som mægtige løftestænger, saaledes er der utsigt til, at
Mesopotamien under en ny og frisindet ledelse atter vil bli et
overordentlig frugtbart aker- og haveland, hvor gamle
kulturbyer vil blomstre frem igjen og hvor den saa længe
undertrykte arabiske kultur fra Bagdad vil kunne række
haanden til en arabisk gjenreisning i Mekka og Kairo.
Det halvt teokratiske militærdespotis nederlag i
Vestasien, som i Rusland, senere muligens i andre dele av
Europa, er den ene side av medaljen, hvortil svarer frihets-
og forbundstankens seierrike fremgang som dens anden
side.
Som en motvegt mot det knugende indtryk av
verdenskrigens barbari har vi især i den allersidste tid faat et
voksende haab om, at jordens kulturfolk under frygtelige
lidelser er ifærd med at finde en vei frem til fredelig
kappestrid og samhjælp. Hvis de Forenede Staters hundrede
millioner faar sin store del i krigens avgjørelse, og
derigjennem ogsaa i fastsættelsen av den følgende fred, da vil
dette ha den betydning, at et verdenspoliti til vern om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
