Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXV
ridset til en Universal-Rimkrøniiike, kan være til Nytte,
dels for deri at gjemme, hvad man har lært, og dels for
derved at føres til nærmere Bekjendtskab med de mærk-
værdigste Mænd og Folkefcerd. Man vil nemlig finde, at
en Del af Rimene er aldeles som Fod i Huse, medens der
i andre med Flid nævnes en Del, der ej kan forudsættes
bekjendt, men skal oplyses ved en Anmærkning, der i Ori-
kommelsen vil følge med det Ord i Rimet, den er bunden
til. For nu at lette Brugen as disse Rim med Spørgs-
maals-Tegn, tilfojer jeg en lille Række Anmærkninger i
Bogstav-Orden, hvori jeg stræber kortelig at give de Op-
lysninger, de fleste kunde ønske; og skjønt det med slige Gæt-
ninger er en mislig Sag, bør de dog forsøges, især da alle
livlige Børn, som holdes til at læse med Eftertanke, derved
kan lære- sig selv en Del med lidt Umage. Iøvrigt er det
Banner. Det bedste vil imidlertid under Forsynets Styrelse sik-
kert ske, naar den Oplysning sejrer: at Menneske-Folkenes virke-
lige og lykkelige Frihed ikke bestaar i Flertallets Selvraadighed
paa Papiret og paa Rigsdagene, men i en folkelig Styrelse og
folkelig Lov og Ret, der sikrer alle Frihed til at tro, at tale
og at gjøre, hvad de vil, naar de kun lade Næsten nyde
samme Skjel. ·
Denne menneskelige, solkelige og fredelige Livs-Oplysning er
ogsaa nærmest ved at sejre i Danmark; og skjønt dette vort
Fæderneland, som i Middelalderen gjaldt for en Stormagt,
under Nyaarstidens Omvæltninger er blevet saa lille og mod-
faldent, at det hartad har glemt sig selv, saa tør vi dog nok haabe-
at det lille, men ældgamle og elskelige Danmark i et Folkelig-
hedens tilstundende Gyldenaar ikke blot vil beholde sin Frihed,
men kunne synge med Glæde:
Som Guld er den aarle Morgenstund,
Naar Dagen opstaar as Døde,
Dog kysser os og med Guld i Mund
Den liflige Aftenrode,
Saa tindre maa end det matte Blik-
De blegnende Kinder gløde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
