Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XLlll
farvede Purpur og pustede Glas, besejlede nemlig ikke blot hele Middel-
Havet lige til Jndlgbet, som de kaldte Herkules’ Støtter, men de foer
ogsaa paa de lange Reiser-, op til Britannieii eller England, og
til Øster-Søen, ja, det er et Spørgsmaal, om de ikke foer baade
paa Oft- og Vest-Indien. Saa meget er vist, at de fvomniede i Guld
og Sølv og alle Haande gode Sager-, og ved det de spillede Mester til
Sos og havde Bjaerget Libanon i Ryggen, levede de længe som
Blommen i et Æg; men til sidst hittede dog Krigs-Folkene ind til
dem, og saa gik det ned ad Vakle, til Verdens største Handels-Stæder
blev, hvad de nn er: usle Fisker-Lejer.
De første selvbudne Gjæster, der kom til Tyrus og Sidoik, var
Assyrier og Babylonier, to ncerige Folk, der bode langt indei
Landet ved Floderne Tigris og Evfrat og var ikke lidt stolte af deres
store og prcegtige Hoved-Streder: Nitiive og Babyloii, der kuii kan
lignes ved London og Paris. Vel fik Kong Salmanassar fra Ni-
nive og Koiig Nebnkadnesar fra Babylon ikke ganske deres Krig frem
med Tyrus og Sidon, men gav dem dog et Knæk, som de aldrig for-
vandt, og satte saadan en Skræk i dem for Krigs-Folk, at de godvillig
underkastede sig Perserne.
Disse Perser var et lille Bjoerg-Folk i Farsistati og stod Under
Mederne, men fik tomt. 550 f. Kr.) en tapper Koiige ved Navn Kt)-
rus, som først undertvang Mederne, indtog saa Babylon, og holdt
ikke op, før haii blev Herre over alle Lande lige til Y)iiddel-Havet og
det sorte Hav. Det skulde man syntes kunde været nok, men meget
vil gjærne have mere, derfor indtog hans Søn Kambhses Ægypten,
og to af de følgende Verset-Kongen Darius Hystaspis og hans Søn
Kserxes, gjorde sig al optoenkelig Umage for· ogsaa at indtage Græken-
land; men det mislykkedes saa ganske, at Perserne faldt selv i den
Grav, de grov til Grækeriie.
Det er en stor Fornvjelse at se et lille ædelt Folk lykkelig forsvare sin
Frihed imod store Volds-Masnd, der synes almægtige; derfor veed man
endnu alle Vegne at fortælle om Persernes Tog til Grækenland, med
Folk i Hundred-Tusend-Tal, og deres Flugt der sra med Spot og
Skade, som ved saadanne Leiligheder med rette følges ad. Kserxes
fik især sin Bekomst af begge Dele, thi han gik over til Evropa ved
Dardanellerne med hele Millioner Folk, men maatte være glad, han
slap tilbage paa en lille Baad, saa Skammen blev hans, meii Sparta
og Athenen, som han vilde ødelagt, vandt udødelig Ære. Det var
især Spartanerne, der slog ham til Lands, og Athenienserne til Søs,
men dog fik ingen faa stor Berommelse som den spartanske Kong Led-
nidas og hans fire Tusende, som faldt alle sammen i Sncevringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
