Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LlI
endnu kun meget ufuldkommen som en folkelig Friheds-Tid, hvad
den dog maa blive, hvor Menneske-Livet skal faa en nogenlunde blid og
værdig Alderdom. Vel rev nemlig de tre nordiske Riger, Engel-
land og Skotland sig rent løs fra Pave1t i Ram og dermed fra
det store Kirke-Rige, der i Middelalderen havde for en stor Del givet
Kristenheden Udseende af et Verdens-Rige, hvori Folkene tabte deres
Egenheder; men de rev sig i Grundeti slet ikke løs fra deres Overtro
paa Latinen, som, ved at tabe sit kristelige Ski11, blev aabenbar af-
gudiskz saa endnti drages alle Vegne, undtagen i Frankrig, Folkelig-
heden og Modersmaalet med Dødett, under Romer-Rettens og den la-
tinske Grammatiks Jcern-Aag.
Dette er nu, hvad der har gjort Frankrig saa farlig for hele
Evropa og truet os endnu med Undergang; thi Frankrigs Dannelse,
Bogsprog, Love og Indretninger maa være saa slette som de vil, saa
er de dog franske, og Folket forstaar sig selv og holder alt sit eget
i LEre, hvad kun halvvejs er Tilfældet med England og slet ikke med
Tyskland og Norden, hvor det folkelige i alle Retninger maa trælle
for det fremmede, og hvor man ikke engang, uden netop paa Tronen,
kan vinde nogen betydelig Virke-Kreds, uden at have fordybet sig i La-
tinen, som er Modersmaalets Grav, og fulgt Romer-Rette11s
Fane, som er Folkelivets Pestilens
At det snart vil blive meget bedre, derfor er Guds Forsyn vel
Borge11, og den græske Opstand et lykkeligt Varsel; men hvor man ikke
tror paa Forsynet, faar man det ikke bedre end Franskmændene, der
ryrannisere sig selv; og Ny-Grækerne, som havde nærmest Kald til
at vise Verden en lige saa ulatinsk som folkelig Dannelse, fattes
baade Aands-Kraften og Oplysningen dertil; Tyskernes Oldtid er
bælgmørk, og deres Livs-Anskuelse bagvendt, saa de kan, med deres
store Sjæle-Kræfter, slet intet gjøre for Livet; og Engelskmcendene,
hvis Begreb om det hele er lige saa slet, som deres Greb paa det en-
kelte er mesterligt, gaar nu daglig Krebsgang for at tækkes Tyskerne.
Nordboerne, som har en Oldtid, vel ikke nær saa glimrende, men
lige saa lys som Grækernes, og ret egentlig profetisk for Nyaars-
tiden·, de er de eneste, som kan bryde Jse11 og gjøre Kæmpe-Skridtet,
uden derfor at blive enten Franskmæud, Dyr eller Barbarer; men
ingensteds er Overtroen paa de døde Sprog og de dræbende Bog-
staver (ramme Runer) større, ingensteds Frygten for den store Verdens
Dom og Mistilliden til eget Skjon almindeligere; saa det maa kaldes
et stort Mirakel, naar de gjor, hvad udvortes dog kan gjøres, blot med et
Pennestrøg, et langt og tykt Pennestrvg over alt, hvad der binder
sde ædle Kræfter, hindrer den solkelige Dannelse, og spærrer de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
