Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
7. Nilen.
Jeg løber igjennem Ægypti Land,
Men ingen veed min Kilde;
Vil nogen mig ligne ved Hverdags-Vand,
Da gid det gaa ham ilde!
Jeg graver og goder for Folk i Vaar,
Og Regn kan de undvære;
Thi blev i mangfoldige Maane-Aar
Jeg holdt som Gud i Æ1«e.
Jeg gider knap ojnet den dumme Strand,
Som ej er værd at nævne:
Sin Fedme den fik af mit Spilde-Vand,
Vil Æren mig ej levne.
Af Renderne mine drak Kløgt og Vid
Ebræer og Hellenerz
Men Lønnen, jeg høsted, var Nag og Nid,
Som gjærne sig forener.
Der gynged en Vugge ved Randen min,
Den kan jeg aldrig glemme:
En Krokodil-Unge, saa savr og sin,
Der græd med Barnestemme.
Den Moses han gav mig det første Knirk,
(Ægyptens Guder dømme!)
Min Foster-Son spilled med Fader Gjæk,
Til Blod blev mine Strømme.
De Stæder, som prunkede paa min Bred,
De lagdes tidlig øde:
Som Thebc, saa Memsis og Sais med,
Dem kan mig ingen bøde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
