Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
12. WEbrkeer, Græker og Romere.
Tre Folk som disse ej Verden saae,
Og aldrig kan deres Navn forgaa,
Saa længe som Øine, brune eller blaa,
Der kastes fra Støv mellem Stjcerner smaa,
Saa længe paa Jord der end fødes en Son,
Som Morgenrøden kysser og finder skjøn,
Saa længe i Verden sig koster en Haand
Dumdristig med Lykke mod Ord og Aand. ·
Ebræere11 han gjorde al Verden viis
Paa, hvad for en Gud den skylder Pris,
Og hvordan vi alle af Guddoms-Rod
Paa Jorden udbredtes med samme Blod,
Og hvordan i Tidens Fylde skjøn
En Kvinde fødte Guds ældste Søn,
Til Verdens Frelser fra Død og Dom,
Til alle Slægter at kvæde om.
Os Groekeren viste med Haand og Mund-
Hvad kjønnest klæder i allen Stund,
Ja kjønnest i Kirke og kjønnest i Sal,
Og kjoiinest paa Torvet og kjønnest paa Val-
Da Talerne døde, og Sangerne tav,
Man saae det paa Stenene ved deres Grav,
Med Penne-Sirog’ selv de afbilded til Nød
Det dristigste Liv og den deiligste Død.
Saa dejlig var Døden, at til den endnu
Forgjaeves saa vide staar Læsernes Hu,
Som ikke begribe, paa Fastland og Ø,
At græsk man maa leve, om græsk man vil do-
Os Romeren lærte, hvad Hænder formaa-
Naar sammen de holde, og sammeii de slaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
