Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Da Himlen talte paa Jordens Vis,
Saa Hjcerterne hopped af Glæde,
De skumme udbrod i Guds Naades Pris ,
Saa Helvede· maatte vel græde.
Guds Søn, som døde paa Golgata,
Stod op som en Sol i min Have;
Af Straaler i Kors, som ndgik der fra,
Det lysned i mange Grave.
Men ak! det lystred i min dog ej,
Paa mig styrer Mulmet sin Harme
Kan Lyset ej finde Tilbagevej?
Vil Gud sig ej mer forbarme?
Eii Ørk er Landet med Herreiis Grav,
Mens Druerne modnes i Ørke11;
Kong David slaar Harpen hiusides Hav,
Hos mig tuder Uglen og Tyrken.
Fortvivl dog ikke, Jerusalem!
Dig saared den ypperste Læge;
Har Jorderigs Frelser mig kaldt sit Hjem-
Da vil haii mig og vederkvoege.
Besøg da atter, o Herre min!
Dit Fødeland, som du har lovet!
Og drik med dit Følge den klare Vin-
Hvor Glæden og du har sovet!
Rind op, min Stjoernel af Gravens Skjød,
Som Herren opstod i miii Have!
Jstemmer, Guds Engle, en Sang saa sød,
At briste maa alle Grave!
Krørcnike-Rim.
dy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
