Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Avind siger, jeg mig nærer,
Kun as Lig, som Ulv og Ørn,
Og i Trang paa Stene tærer,
Eller og paa mine Børn.
Undes bedst mig burde Foden,
Hvis jeg spiser kun fra Døden.
Sandt det er, men til min Ære-
At af Sten jeg lever nu,
Maatte Verdens Skjændsel bære,
Hvis man ej det kom i Hu:
Hvilke prude Bavta-Stene
Kraft og Kunst i mig forene!
Er det Kjærlighed, som stræber
At forbinde alt i Glans,
For mit Pantheon jeg kræver
Rettelig en Rosen-Krans;
Thi det·unge med det gamle
Bedre kan ej Haand forsamle.
J Avgusti gyldne Dage
Ingen søgte her omfonst
Sine Guder, som neddrage
Lode sig fra Sky med Kunst;
Saa der mangled kun den ene,
For han vraged hugne Stene.
Siden, da med Rceve-Bcelgen
Øgedes min Love-Hud,
Lettelig fandt hver fin Helgen
Og en Moder til sin Gud,
Kunde hvad ham lysted tænke
Paa de gamle Gude-Bænke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
