Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Skade kun, at snart forbi
Det og skal med Rigdom være,
Ej selv den mig kunde fri
Fra den tomme Guddoms-Ære,
Som mig Lykken, lunefuld,
Gav for alt mit Solv og Guld.
38. Konstantin den store.
Purpur-Kaaben, tit opsarvet
J sin Bærer-B Hjasiete-Blod,
Jmmer ranet, sjwldeki arvet,
Nemt itu sig rive lod;
Den paa ny at sannnenstykke,
Dertil hørte Magt og Lykke.
Kjadm mellem Joisd og Himmel
Knyttet er med lonlig Kunst,
Hos en broget Gude-Vrimmel
Søgte mange den omsonft,
Og dog kuii med Himlens Naade
Mand kan over Muldet raade.
Hvem der smile kan ad Døden,
Ham ·har Himlen smilet til,
Og som Sol i Aften-Moden
Dalede min Fader mild,
Rakte mig, med Favneii aabeti,
Rort sin Flig af Purpur-Kaabeti.
Derfor, da mod arge Trolde
Det, ved Verdens Hoved-Stad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
