Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Smilende stolt ad de jordiske Kryb,
Som veed ej, hvad det har at sige.
Bøsser11e alle, de store og smaa,
Hvor hojt de end stemmede· Braget,
Lidt til Berommelse vilde forslaa,
For den, som har Krudtet opdaget;
Thi det er den, der, i Tid som i Ru111,
Har skabt, hvad al Verden maa ære:
Tid gav den Tunge, som ellers var stum,
Det kan man as Sejer-Va:rk lære;
Den lærte Tosser at prente i Bog,
Og den lærte thlder at stave;
Den paa sig selv gjorde Jord-Drotte11 klog,
Og knuste den klodsede Pave.
Alt sammen Værk as den tyske Fornitst,
Som finder i Verdeii ej Mage;
Spotter-tie sige: den lever af Luft,
Velaiil det gjør sorglose Dage!
Trods, tor jeg sige, om Mage man fandt
Til Kamp-er i Tænkningens Rige,
Som min Alvertus og Leibnitz og Kant,
Med Hegel og Schelling tillige!
Nislunge-Kvadet jeg finder saa boldt
Og storladent, som Æneiden,
Og uden Foje jeg er ikke stolt
Af- Digterne, jeg havde siden:
Jkke at tale om Luther og Sachs,«
Og dem, hvormed Avind mig driller,
Kransen for Mesterskab kræver jeg strax
Til Wielaitd, til thhe og Schiller.
Kort at fortælle, og livlig og. godt,
Det har jeg bestandig for Øje,
Naar jeg det ikke, saa kommer det blot
Deraf, at jeg sigter for nøje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
