Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
De dog, som Rosen rød og hvid,
Gav mig en slem urolig Tid,
Og, under Tudor-Slcegten haard,
Trods mine Breve, Trælle-Kaar.
Siden jeg slog min Drot ihjel,
Som kun til Dels bekom mig vel,
Friheden kun i hundred Aar
Ret jeg har nydt med Dronning-Kaar.
Fri er jeg nu, som Fisk i Vand,
Thi blev end mit al Hindostan,
Fast jeg bygger dog paa det Grus
Kun mit ostindiske Krcemmer-Hus.
Hvad jeg beholdt i Amerika,
Regner jeg mindre til end fra,
Solgte kanske det for en Ø,
Som laa bekvemt i Øster-Sø.
Skammelig nys med Havne-Baand
Drilled mig vel Napoleon,
Lwrte til sidst dog paa min Ø: »
Jeg kunde lukke den spanske Sø.
Grav-Sted han vandt kun paa min Strand,
Malta fik jeg og Helgo-Land,
Ja, fik af Holme slig en Flok,
At jeg fornam, kun alt er nok.
Russen endnu mig slaar en Bom,
Som jeg kan ej gaa uden om,
Gjør mig og mangen en Time mørk,
For han er haard ved den kjære Tyrk,
Som jeg vel nys, ved hojlys Dag,
Gav med de andre det glatte Lug,
Men tør dog sige: ved Navarin
Skylden var hans, og Skaden min.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
