Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Da kom, med Ragne-Mørke,
De trende Vinter-Aar,
Da sætte-Kløgt og Styrke
Kun havde gode Kaar.
Da sov i Nord, som Stene,
De gamle Kæmpers Børn,
Da frøs paa Askens Grene
thel vor gamle Ørn.
J Laas var Valhals Porte,
Til Hanen gol paa ny:
Nu skrider Nat hin sorte,
Til stunder Morgen-Grt)!
Det Hanen var guldkammet,
Som gol sra Kirke-Taarn;
Den havde Liv annammet,
Som aldrig saas tilforn.
Det godt var at fornemme,
I Jule-Nattens Sang:
Det var en Engle-Stemn1e,
Som fra det skjulte klang.
Det lod paa Moders-Maalet:
»Fra Himlen vi kom her««;
Sig følte blidt omstraalet
Ved Sangens Lyd enhver.
Da galed med det samme
Hel-Hanen, sort som Sod,
Den gol for MuspelsFlamme,
Paa Hel-Sprog »Sole-Bod«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
