Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 244
godt være tomme og paa mangfoldige Maader misbruges til at
gjore baade sig selv og Næsten Skade.
Frankcrig havde, ved Midteti af det syttende Aarhundrede, sin første
beromte Skuespil-Digter i Normannen Corneille, og hermed be-
gynder den franske Litteraturs Guld-Alder (hvor deri engelske slipper),
varende til hen imod Slutningen af det attende Aarhundrede-. Hvad
Evropa altid var enig om, angaaende deri franske Stads og Finhed:
at det var nægte Glimmer, har man forft nylig ret begyndt at an-
vende paa den franske Aandelighed; men det er derfor ikke mindre
passeligt, og det er langt mere nodvendigt, naar Mennesket ikke vil
fornedre sig til Dyrene, men svare til sin guddommelige Herkomst;
thi at bele det guddommelige, fordi det er over os (nnderligt), og
forgnde det dyriske, fordi det er Under os (falder os begribeligt), det
er Franskmandeneo agyptifke Visdoiii· Derfor er hos deres Digtere
(frein for alt hos soltaire) det gudelige og menneskelige sædvanlig
koldt og dodt, men det dyriske og djævelske varmt og levende; thi
Spot med det guddommelige, i og over os, maa vi kalde Djævelsktil7,
da den ikke er dyrisk, men dog lige saa umenneskelig som ugudelig.
To noje sammenhængende Fortriti har imidlertid de franske
Mester-Stleker for alle andre i det ny Gut-opa: det er Enhed og
Klarhed, som vist nok kjobes meget for dyrt vtia Dybdeno eller
Sandhedens eller Livets Bekostning, men som derfor lige fuldt bor
skattes efter deres Værd, og maa med Flid, paa en forsvarlig Maade,
eftertragtes, naar det skal poetisk gestalte og videnskabelig klatse sik3,
hvad Engelloenderne have sammenblandet og Tyskertie sonderlemmet.1)
icFrcdag har sit Navn as Frej eller Fro, som i det hedenske Norden
mentes at raade for Freden og al dens Lyksalighed.
ioFtedtgod er hos Dtitiitemæ11d, med deres magelose Fredfommelighed,
det folkeligste Tilnavn for en Konge.
sfrcdcrllt er Konge-Ykavtiet, som i den oldenborgske Stamme immer
har skiftet med Kriftian, og smeltede hos Frederik den sjette
sammen med ,,-Fredegod«.
Friedrich den eneste blev Konge i Prosseit paa samme Tid som det
osterrigske Huset-: Mands-Stamme nddode med Karl den sjette, og hair
fandt det godt at fiske i rvrte Vande, hvorved han erhvetsvede den
lisgaaledes 1ste Udg. Andeuhar folgende: »Frankerig spillede, isæri det attende
Aarhundrede-, etc mageløs glimrende Rolle; meit at Glimmeren var nægte-
ligefom det saakaldte »franft«c Guld««, det ser mati immer klarere i det nit:-
tende Aarhundrede-; faa hvetn der foler, at Men neske-Livet, ved at betragtes
og føres som ei »Stue-Spil«, bliver i Grunden ode og tomt, kait umulig
spilde dets ædle Kræfter og kostbare Ojedlikke paa en Efterligning af det franske
Væsett, der desudeli hos ethvert andet Folk maa blive en kluntet og latterlig
Cfterabelfe«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
