Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
sxGovinsmr var en indisk Landsby, som siden 1750 er voxet op til det
i al Verden beromte Kalkutta «
thammatile kommer af det græske Navn paa »Bogstav«, og saa
længe Latinerne raade for ,,boglig Kuns«·, bliver den med Nod-
vendighed idel Bogstav-Vcesen (Sylbenstecherei); men ogsaa den
kaii og skal naturligvis behandles med Aand, og da bliver »Sprog-
Granskning«, som »Grammatik« skal betyde, ikke længer enten
Bør11e-Leg eller« Borne-Plage, men de ypperste Taleres og
Skribenters Yndlings-Syssel paa ældre Dage, frugtbar for hele
Aandens og Ordets Virke-Kreds.
VGrane er Navnet paa den beromte Hest as Slejpners Art, som gik
lukt igjennem Ilden med de udvandrede Goters Helt, Signrd
Fosnersbane.
digGrcgor den forste og den store levede ved Aar 600, og lagde ved
Anglernes Omvendelse Grundeii til den ny, nu protestantiske
Kristenhed i Engella11d, Tyskland og Norden.
rGregor den syvende (1073—85) fra Toskana, efter sit Dobe-Navn
Hildebrand og, efter alt at slutte, as gotisk Herkomst, va1· den
egentlige Stifter as Middelalderens beromte Kirke-Stat eller
Kristns-Rige, og Ophavsmand til Korstogene. [Jfr. Hildebrand.]
iGroot (Grotius) er den beramteste hollandske Skribent fra det syttende
Aarhundrede-.
djstlzririkeuland var i gamle Dage Borger-Frihedens, Dannelsens,
Smagens og Kunstens yndige Hjem, men uedsank gjennem to Aar-
tnsender, Under det romerske og tyrkiske Aag, i Afmagt og
Vanart, Vankuudighed og Glemsel, saa Opstanden mod Tyrkerne
(1821) lærte os egentlig forst, at Grækerne ej vare aldeles nddode
Fra 1829 blev der igjen et Grækenland i Folke-Historie11, og fra
1832 et græsk Kongerige under en tysk Prins; og skjotit det
endnii er skjult for vore Ojne, hvorledes Grækerne skal naa eii
folkelig Tilstand og Udvikling, deres Oldtid værdig, vil deii dog
sikkert naas, og det er uberegneligt, hvilket Ltjs derved vil opgair over
Verdens-Historien i det hele og det ny Testament i Scerdeleshed·
sGrirndel er, efter Bjovulfs-Drape11, Navnet paa den lede Trold,
sont slugte Dannenicend iSovne, og ersdes værre ej dod barnlos.
ZkGuddommen’ som er evig een, lader sig kun paa en eneste Maade rigtig
beskrive og tilbede; meir naar Hedningerne, som de græske og
nordiske, saae den, som Livs-Kil"de11 til alt godt og ædelt, spejle
sig i Menneske-Naturen og Bedristen, da maatte de dog
tænke og sige meget, som var sandt og Guddommen værdigt, fordi
Mennesket er skabt i Guds Billede, og oplyses, saa vidt vidt
han virkelig ønsker det, af Sandhedeiis Aand. Derfor er de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
