Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
fHarald Haardraade, Hellig-Olavs Halvbroder, findes lyslevende
beskreven hos Snorre. ·
skjastings, i Sussex, var Landings-Stedet for Vilhelin Erobrer, da
han med sine Normanner indtog Engelland (1066).
khavet, hvori Himlen fpejler sig, udtrykker, i det sande Billed-Sprog,
det menneskelige Levneds-Lob i det store, ligesom Floderne i det
smaa.
Havelolt er et af Navnene paa den danske Prins (ellers poetiskHamlet
og historisk Svend Tveskjæg), der bliver Konge i Engelland;
og om ham og Prinsesse Gnldborg har man en hel engelsk Rim-
kronnike fra Middelalderen.1)
olctijavfruen er ·i de danske Kanipeviser en venlig, og Havmaiiden deri-
mod en fjendtlig Skikkelse; og fædrelandsk anvender det sig i det
nittende Aarhundrede selv paa Danmark og Engelland. Ag-
netes Vise er i denne Henseende et lille Havfru-Epos.
ditihelle var hos Grækerne Smagens Dise, meget vittig gift med
Helten Herakles, da den ægte Smag kun finder det store skjønt.
digkjedean er Slesvigs gamle Navn, mens det var Anglernes
Hovedstad.
Nyedensleab er egentlig det danske Ord paa Natur, som den findes
hos Menneskens Bor11, og ma11 maa derfor lære at gjøre Forskjel
paa græsk og romersk, nordisk og irokesisk Hedenskab, naar
man ikke vil sværte Menneske-Naturen og snakke hen i Veiret.
tiesjefirstoo er Grækernes Kunst-Gud, ligesom Volund er Nordens
Kunst-Alf. « «
iiHrgeh den nyeste tyske Grubler, som har gjort Opsigt, var hverke11
mer elle1« mindre end en stor Haarklover (Dialektiker,) for hvem
det var en smal Sag, ligesom det hellige romerske Rige, baade »at
være og ikke at være-; og han beviste mer end han vilde, nemlig, at
man ikke kan nægte den evige Sandheds Tilværelse, uden netop der-
ved at bekræfte den, og slaa sig selv et evigt Begplaster paa Munden.
zkchiejmdal, Himmelbjcergs og Gyngebroens Vogter og Gjallarhornets
Ejermaud, hvis Sværd kaldes »Hoved«, vristede i Tvekamp Frejas
Brystsniykke (Brysing) fra Rcrnkesmedden Loke, der havde tyvstjaalet
det; og det er da paa Nordens ny Kragemaal den sande Vis-
mand, der binder Haarkloveren, afklæder ham hans Rustni11g,
som han stolede paa, og uddeler hans Rov som et Bytte.
ioijrltla, er det navnkundige ildsprudende Bjirrg paa Jsland.
l) Saaledes 2den Udg. Forste har: «Havelok var (efter et gammelt engelsk Sagn)
en dansk Prins, der i Oldtideti blev gift med den engelske Prinsesse Guld b org,
og fra hvem Svetid Tveskjceg og store Knud udledte deres Ret til Enga-
land. Sagnet ligner besynderligt vores om Amlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
