Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Maaren hensores hos os sædvanlig til Ungdommen, men de fire
Aarstider: Vaar, Sommer, Høst og Vinter, svare dog aabenbar
til Menneskelivets Barndom, Ungdom, Manddom og Alderdom.
tilinte, fra Guernsey, skrev ved Midten af det tolvte Aarhundrede
vel de t·o første Rim-Kronniker, den ene om Rolf og hans Af-
kom, den anden om de gamle britiske Konger, som i det trettende
og fjortende Aarhundrede dels blev oversatte og dels efterlignede paa
Engelsk. Mærkværdigt er det ellers, at blandt alle bekjendte Ruu-
Kronniker blev den danske forst prentet (alt i det femtende Aar-
hundrede), medens af Vaees deii normanniske først nylig, og den bri-
tiske endnu ikke, er ndgivet.
Wal betyder de faldne i Slag, deraf Bal-Plads; og deraf Nordens
beromte Bal-Hal, hvor de faldne Kæmper vel bestandig drogeB med
Døden, men vandt dog altid Seier. Grunden til Valhal er for
Resten det »levende Minde« fra Slægt til Slægt, som ædle
Kæmper i Nordeii altid kan gjøre sikker Regning paa; thi derved
oplives Forestillingen om Skygge-Riget og det priselige Eftermæle.
fvalrno Keiserindcr o: Valkyrjerne, eller de usynlige Skjoldmoer, som
(efter de oldnordiske Drømme) mærkede i Slaget, hvem der skulde falde.
Wallag (wa11ace), en Almues-Mand fra Clydesdal i Skotland, rejste
sig i Slutningen af det trettende Aarhundrede mod den engelske
Kong Edvard Langben, og jog virkelig Engelskmcendene paa Døren;
men de kom igjen, Wallas tabte Slaget ved Falkirk (1298), og
blev sideti forraadt, sejpint og firklovet.1)
Wallcnsicttt var encBomer af hussitisk Byrd, som Kejseren, efter
Tillys Fald, maatte fire for, men, efter Gustav AdolfB Fald,
skaffede af Vejen ved Sniginord.2)
TitlJaner kaldteB i Nordeti det milde Gude-Scet, med Frej og Freja
i Spidsen, som fra Arilds Tid var venlig og vel forligt med de
hoje Aser; og dette noploselige Venskab mellem ,,Hoved og
Hjcerte« er det eiendommelige ved Nordens Hedenskab og natur-
lige Dannelse.
’l) SaaledeB 2den Udg. Forste har: ,,WallaB (William), fra Clhdesdal iSyd-
Skotland, rejste sig i Slutningen af det trettende Aarhundrede, som en Vovehals,
mod Edvard Langben, vandt et Slag ved Stirling og rensede Landet for Engel-
lænderez men Slaget ved Falkirk mod Edvard selv tabte han, sank saa i Afmagt,
blev tagen ved Forræderi og paa det grummeste pint ihjel.«
Saaledes 2den Udg. Første har: »Vallensten, som Kejseren en Gang havde
givet Afsked, og maatte, efter Tillys Fald, ydmyge sig for, blev, efter Gnsiav
AdolsB Fald, iWien betragtet som den værste Fjende og skaffedes af Veien ved
Snig-Mord, som i det syttende Aarhundrede var skrækkelig i Mode. Den
svabiske Digter Schiller har i vore Dage oplivet Vallenstens Jhukommelse ved
et Skuespil, som bærer hans Navn.«
2
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
