Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ic>7
skraa over gaden med sigte paa
fruentimmeret. Var det saa ikke noget alligevel, faldt
han slapt sammen igjen og kom langsomt og
hoderystende tilbage. — Men naar vi saa
endelig havde fundet fat paa noget vi likte
— saa var det rask hjemover og frem med
glassene og til igjen med den gamle historie.
Det var næsten altid det samme. Man
opførte sig i almindelighed meget pent, ingen
stoj, ingen liderlig latter, ingen hvinen, man
drak sit bæger og karesserte sin pige og lod
hende snakke mest. Fandt saa en af os det
hensigtsmæssigt at blæse ud lampen, var der
ingenting ivejen for det, de andre mored sig
saa godt de kunde i jmørket med at hviske
og tiske og le og ta paa hverandre — indtil
den, der havde slukket lampen, tændte den
igjen. Undertiden, naar man fandt det varte
for længe, mored man sig naturligvis med at
forelægge det forsvundne par mere eller mindre
delikate spørgsmaal, eller man lyste pludselig
op i værelset ved at rive af en
sikkerheds-fyrstikke osv. osv. En ting, Jarmann fandt
meget behag i — foruden at slukke lampen
— det var at faa fruentimmerne til at klæ
sig i mandfolkeklær. Var det da fede
fruentimmer med store Iaar, som fyldte mine trange
benkiær, saa de var færdig at sprække, kunde
Jarmann bli aldeles ellevild af glæde, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
