Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ioB
var en ren moro at se paa ham, hvordan han
da kjælent greb fruentimmeret ved skuldrene,
trykked hende lempelig ned i gyngestolen
midt paa gulvet, veg et par skridt tilbage med
hænderne ligesom afværgende frem foran sig,
og blev staaende der foran hende fnisende
med taarer i øjnene og bare sige —: næ-æ-j!
. . . næ-æ-j! — og saa styrte sig paaknæ ned
foran hende og gnide kindet kjælent mod de
struttende Iaar og kysse dem. — Vi andre
mored os ved slige lejligheder adskillig mere
over Jarmann end over det udklædde
pigebarn, men jeg tror nok, Jarmann var den, der
mored sig bedst. —
Dette liv deroppe i Nordal Bruns gade
tiltalte altsaa Jarmann meget, men det var dog
ikke bare det, der trak ham op til mig, det
var ogsaa, ja det var væsentlig noget andet.
Og dette andet kom lidt efter lidt paa en
maade til at udgjøre en slags ideal basis for
det fruentimmerfyldte dagdriverliv han førte.
Dermed forholdt det sig paa følgende
maade —:
Jeg holdt dengang paa at experimentere
med en ung dame, en frøken Brun, som jeg
havde gjort bekjendtskab med den foregaaende
vinter. Hendes far var en falleret kjøbmand,
som paa sine gamle dage var havnet i en
underordnet kontorpost, familien leved under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
