Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
og en vakker dag forsvandt hun og blev
rent borte fra mig. Ligetil nu her for ganske
nylig, da hun pludselig dukked frem igjen
— men ikke længer som det samme
menneske: de blege energisk sanselige træk var
biet slappe, øjnene, de stærke øjne, matte og
stikkende, hun led i en uhyggelig grad af
blegsot, og det haanske udfordrende smil var
biet sint og bittert; hun saa nærmest ud, som
hun vilde bide. Det havde saamen ingen
fornøjelse vært at se hende igjen, var hun
kommen alene. Men sammen med hende dukked
ogsaa op en yngre søster, en skolepige paa
en femten sexten aar, frisk og kjæk at se
til og frodig som bare fan’en, med halvkort
kjole og to store sorte skolepigefletter ned
ad ryggen. Lidt skjødesløst hang klæerne
omkring hende, lidt afjaskede var de ogsaa,
og udgaate var hendes sko, men rank og
tillidsfuld, næsten overmodig skred hun henad
gaden med det dristig hvælvede bryst og en
svag vuggen i hofterne, som følte hun stærkt
at hun var kvinde. Og ud af et fyldigt
naivsanseligt barneansigt med brunlig, matgylden
hud spejded to vidunderlige brune barneøjne
glade og frejdige omkring, mens et kaad smil
laa og drømte om de røde kysselæber. —
Et Barn med kjøn! det var totalindtrykket.
Det første mødte jeg hende bestandig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
