Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
sammen med den ældre søster, som nok havde
fortalt hende at jeg i sin tid forgjæves havde
sukket for hende. Og som om det havde
vært en uforskammet forvovenhed af mig,
sendte den yngre mig et overlegent,
foragteligt smil, Men det saared mig ikke det
smilet, jeg var svært glad ved at faa det, først
fordi det var saa vakkert og dernæst fordi det
gav mig saa god anledning til frejdig at smile
hende ind i ansigtet og nyde det barnlige,
uskyldig-sanselige udtryk i hendes øjne —
du kan tro det er et par øjne hun har:
ganske ensfarvet brune med tykke hornhinder
over, som gir dem en ganske egen glans;
ossaa fulde af liv. Og slig som hun kan
sætte dem paa En! eja mig! . .
Naa, men en dag spaserer jeg nedover
Karljohan sammen med Fritz Hassel. Hun
gaar der foran os sammen med en veninde,
vi passerer dem, jeg vender hodet og faar
mit sædvanlige foragtelige smil og gaar videre
— da pludselig Fritz griber mig i armen og
standser mig —:
— Hahaha! hun rækker tungen ud efter
dig! lo han.
Jeg vendte mig lynsnart, hun trak tungen
til sig igjen, og hun og veninden og Fritz
og jeg blev staaende der ligeoverfor
hverandre og le. Indtil Gerda — saa er det hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
