Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
heder — greb veninden i armen og leende
trak hende ned ad Kongensgade; det var paa
hjørnet af den vi stod.
Fritz og jeg gik da videre nedover til
posthuset, men paa opturen igjen lige idet vi
passerer Kongensgade, kommer Gerda
gaaende tilbage igjen alene, ler til os, men lidt
ængstelig, og skynder sig om hjørnet og gaar
hurtig opover Karljohan. Vi fulgte leende
efter, hun blev ængsteligere og ængsteligere,
og da hun et par gange forgjæves havde forsøgt
paa at bli os kvit ved snart at gaa svært
langsomt for at la os komme forbi, snart svært
hurtig for at komme fra os, sat hun pludselig
paa sprang og løb opover gaden, og vi saa
hende tilslut forsvinde udover
Drammensvejen.
Siden den dag smilte hun ikke mere
foragtelig, hun lo skøjeragtigt naar hun mødte
mig, og undertiden rak hun tungen ud ogsaa
—: vi var kommen paa en langt
fortroligere fod.
En dag, jeg mødte hende, og vi som
sædvanlig havde led til hverandre, flk jeg,
lige efter at ha passeret hende, en
ubetvingelig lyst til at se ind i de dejlige øjnene
hendes en gang til. Jeg vendte, gik forbi hende,
vendte igjen og mødte hende paany. Hun
forstod det, lo endda mere end hun plejed, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
