Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*75
men jeg tænkte hvad jeg tænkte og gik
nok-saa fornojet videre.
Saa om eftermiddagen den samme dag,
som jeg i mørkningen slentrer opover
Uni-versitetsgaden for at gaa hjem, faar jeg igjen
øje paa den lille lyse fra om formiddagen,
et lidet stykke foran mig. Sammen med en
veninde naturligvis; det er det fordømte ved
disse smaa, at de aldrig gaar alene. Naa, men
jeg avancerer alligevel op ved siden af hende,
hilser og siger godaften. Hun blev et øjeblik
ganske forskrækket og sat uvilkaarlig armen
op foran hodet med bortvendt ansigt — som
for at afparere et slag; men tog sig strax i
det igjen — hun var ikke den, som vilde være
barnagtig! — lod armen falde ned, lo, sa
frejdig godaften! — og saa mig næsten
udfordrende op i ansigtet. Veninden saa nysgjerrig
op paa mig.
Mens vi saa gik opover der og væved
sammen, vi tre, om noget gud ved hvad,
mær-ked jeg at vi havde nogen smaagutter
sværmende omkring os: sommetider havde vi dem
foran os, sommetider bag, og ret som det
var for de os forbi med nogen forblommede
udraab, snart et navn, snart et uforstaaeligt
ord . . .
— Er det kanske Deres kavalerer? spurgte
jeg smaapigerne.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
