Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
— Nej langtifra! — tonefaldet var
foragteligt; det var min lille lyse, som talte.
— Ja for da vil jeg naturligvis ikke gaa
ivejen . . .
— Langtifra, vi kjender dem slet ikke!
Men netop som hun sa det, for gutterne
igjen forbi os og smutted ind i en port der
foran, og da vi gik forbi portaabningen blev
der leende og knisende ropt paa „Kamma" og
„Agnes" derinde. Smaapigerne blev nervøse
og urolige — det var tydeligt nok, at de
kjendte dem.
Oppaa Olafs plads, hvor de hørte hjemme,
sa jeg adjø til dem i porten, og spurgte idet
jeg gik om de havde noget imod at spasere
sammen med mig, naar jeg traf dem.
— Nejda, det havde de ikke.
Saa gik jeg videre, men var ikke
kommen tværs over pladsen engang, før jeg hørte
smaa trippende skridt bag mig —: det var de
to smaa, som kom løbende efter mig igjen.
— Undskyld, sa den lille lyse højtidelig,
vi glemte at præsentere os — er ikke Deres
navn Eek?
— Jo, det maa da De vide, som sa
goddag til mig i formiddag, sa jeg leende.
De lo ogsaa.
— Og heder ikke De Kamma? spurgte
jeg saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
