Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
— Jo det gjør hun? ropte veninden, som
om hun forraadte en hemmelighed.
— Og hun heder Agnes! skyndte Kamma
sig at sige, pegende paa veninden.
Saa sa de adjø og løb tilbage igjen over
den halvmørke plads. Jeg stod og saa efter
dem, og ikke før var de kommet ind i porten
derhenne, før de smaa kavalerer ogsaa var der
og smutted ind i porten efter dem. — Jeg gik
lidt ærgerlig hjemover —: jeg havde fordømt
lyst at være usynlig tilstede blandt dem derinde
istedenfor at gaa hjem . . .
— Se der har du altsaa numer to og tre,
sa jeg til Jarmann, og numer fire og fem og
sex og syv er nogen veninder af disse to igjen,
som jeg siden har mødt og hilst paa, først
sammen med dem og siden alene. De hilser
meget venlig igjen og lader slet ikke til at
ha noget imod at gjøre nærmere bekjendtskab.
Jarmann sad en stund og saa hen for sig,
sa saa helt sørgmodig —:
— Nej! at jeg ikke har min søstre her i
byen, de er vakre begge to, især den ene,
det skulde vært mig en glæde at overantvordet
dem til din behandling! — Og han saa rent
ulykkelig ud over ikke at kunne yde sin
skjærv til skolens oprettelse.
Jeg blev ganske rørt, jeg maatte tænke
paa hvordan en anden god ven af mig havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
