Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
— De? behøver De at kjede Dem?
— Naar De nu gaar fra mig, blir jeg
tilmode, slig som dere smaapiger er morgenen
efter et bal.
Jeg fik et taknemmeligt blik.
— Tænk om det var saan, sa jeg saa
og kjælte for hendes haand, som jeg hele
tiden havde beholdt i min; tænk om det var
saan, at alle mennesker bodde, ikke i familier,
men hver for sig, og kunde besøge hverandre,
naar de vilde, og være alene, naar de vilde,
og gjøre alt, hvad de havde lyst til, naar de
bare ikke gjorde andre mennesker fortræd.
— Da kunde vi nu spasere sammen, saalænge
vi havde lyst, siden gaa ned til Ingebret og
spise tilaften sammen — og saa bagefter kunde
jeg besøge Dem eller De mig, og vi kunde
tilbringe aftenen sammen aldeles som vi selv
vilde . . .
Hun saa naivt op paa mig —: Jamen det
er jo ikke saan . . . det vilde jo ikke gaa an.
— Nej, men det er det, der er det gale.
Det burde være saan! Hvad andet er det, vi
mennesker skal leve her for, uden for at være
lykkelige med hverandre?!
Hun saa en stund hen for sig, løfted saa
igjen øjnene naivt paa mig —: Ja, hvorfor er
det ikke saan ? Og der kom igjen dette veke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
