Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
over ansigtet og ojnene, som betog mig saa
stærkt, og hendes haand laa helt tung i min.
Jeg svarte ikke, bare stirred betat ind i
de veke øjne.
— Det blir vist aldrig saan, sa hun saa,
stille hen for sig.
— Jo, én gang vil det bli saan — men
gud ved, hvor vi er henne da.
Hun stirred hen for sig, saa sa hun —:
jeg tør ikke bli længer. Men hun sa det
sagte og trak ikke haanden tilbage, blev
staaende der og se hen for sig med haanden
viljeløst hvilende i min — hun vilde ikke ta sig
selv tilbage.
Saa trykkede jeg sagte hendes haand, sa
adjø og slåp den.
— Jeg ser Dem imorgen middag vel?
spurgte jeg, idetsamme hun gik.
— Ja, hvis jeg kan; hvis ikke saa paa
Mandag — adjø! — og hun gik langsomt
opover gaden.
Jeg blev staaende der paa hjørnet, alene
under gaslygten, og se efter hende. To
gange vendte hun sig og nikked tilbage til
mig kunde jeg se, én gang paa vejen, og én
gang idet hun gik ind ad porten. Saa var
hun borte.
Jeg gik nervøst indover mod byen —:
. . . Du store gud, skulde jeg virkelig kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
