Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
vældet ned paa knæ og strak i stum tilbedelse
hænderne op imod Dem og saa Dem ind i Deres
dejlige ansigt. Og Deres sky forskende øjne
duggedes over og blev dybe og veke og De tog
mine hænder, hæved mig langsomt op til Dem,
la armene blødt og tungt om min hals og
hvilte Deres hode ved min skulder. Og jeg
læned mit hode mod Deres, og kyssed Deres
sorte haar. — Slig blev vi staaende et langt
øjeblik. Saa skjøv jeg Dem sagte ud fra mig,
tog Dem som et barn paa mine arme, kyssed
Deres gulige marmorhals — og vilde bære
Dem hen paa sengen. Men Deres bløde
lemmer magtstjal mine arme; jeg maatte ta mig
krampagtig sammen for ikke at la Dem falde.
Og saa gød den sig ud over mine skuldre den
søde magtstjaalne fornemmelse, og strømmed
mig ned gjennem alle lemmer og fyldte mig
med øm vellyst — og jeg kunde ikke andet
end bare synke i knæ, mens jeg trykked Dem
tæt op til mig og fæstede mine læber i et
fortærende kys paa Deres bløde hals . . .
— Og saa? spurgte hun nervøst da jeg
stansed; men uden at se op.
— Ja, saa skvat jeg op i min sofa,
lys-vaagen, og forbanded virkeligheden. —
Der blev taust. Hun gik der endnu med
den naiv-kokette vuggen i hofterne seende
hen for sig, ansigtet lidt nedad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
