Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24-2
Med ét saa hun op paa mig, frejdig, men
med et stænk af undseelighed —:
— Var vi gifte da? spurgte hun.
— Nej.
Hun slog øjnene ned og vugged sig ikke
længer selvbevidst i hofterne; gangen blev
slæbende, betænksom.
— Nej, sa jeg: forstaar De ikke det —:
det var netop det som var det dejlige. —
Det var hos Dem vi var. De var biet et par
aar ældre og havde skaffet Dem en
selvstændig stilling og behøved ingen mand til at
forsørge Dem. Og jeg elsked Dem; derfor
kom jeg. Og De elsked mig; derfor fik
jeg lov til at bli. Det var ikke fordi De
engang havde lovet at De vilde være min
kone, og jeg, at jeg vilde være Deres mand.
Hvis De imorgen ikke elsked mig mere, saa
fik jeg ikke lov til at bli; hvis jeg imorgen
ikke elsked Dem længer, saa kom jeg ikke.
Men jeg kom og jeg fik lov til at bli — og
saa vidste vi at vi elsked hverandre . . . det
var det som var saa uendelig sødt. — Er De
vond paa mig fordi jeg tænkte mig det slig?
— og jeg tog hendes haand.
Hun lod mig ta den. — Nej, sa hun;
men saa ikke op, gik tankefuld videre. —
Vi var kommen tilbage til
„Frøkenklostret". — Paa den anden side af gaslygten der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
