Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
hore. Men hvad forstod de raa fyre sig paa
det! Hvad jeg havde skrevet var vakkert.
Og jeg følte det. Og var glad over at føie
det. —
Jeg læste endnu en gang brevet igjennem,
konvoluterte det, skrev udenpaa og sat
frimærke paa, og vandred saa med selvfølelse
op iland og putted brevet i en postkasse.
Nogen dage efter, ved frokosttide, blev
jeg kaldt agterud til skipperen. Jeg kom ind
i kahytten i mine skidne sejldugsklær, min
blaa hue i haanden. Skipperen, en
bredskuldret robust fyr med rødt haar og skjæg og et
rigtigt bulbideransigt, tog imod mig staaende
midt i forkahytten, medet brev i haanden —:
— Ka e de for et kvindfolk, saa skriver
te deg fra Plymouth?
— Det er en pige jeg kjender.
— En tæve ja!
— Nej, en sypige.
— Saa du har lagt me ja!
— Nej.
— Aa tøv med deg gut, en tæve e de
og ingenting and’t. — No tar du og bryter
breve saa eg ser paa det, og later meg
læse det.
Jeg brød brevet —: værsgod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
