Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Merkur hoj! ropte det iland.
Det var skipperen, som vilde ombord,
og jeg tog baaden og rejste iland og hented
ham. Da jeg rodde udover igjen med ham i
baaden stilled han sig op foran mig, tyk og bred,
med benene et stykke ud fra hverandre, begge
næver dybt begravet i buxelommerne, og
be-tragted mig med en mine som om jeg var
det mest komiske han nogensinde havde set.
Slig blev han staaende lidt; saa dumped det
ud af ham —:
— End seje meg te du — ikkje førr e
di kommen ut a holle førr di ve ind igjen!
— Og saa brast han ud i en skoggerlatter,
saa vommen rysted.
Jeg kunde ikke bare mig for at le med.
Men det likte han ikke; han tog en barsk
mine paa —:
— Ka e de du ler af din snørdot!
Saa la jeg til ved skibssiden, og han
steg op ad lejderen.
— — — Nogen dage efter fandt jeg paa
at rømme, rejste opover landet, udstod
adskillige besværligheder og kom tilsidst ned
til Swansea igjen, hvor jeg fik hyre med en
Tysker. Under alt dette glemte jeg mere og
mere Laura og kom ikke til at skrive til
hende mer. Og til Plymouth kom jeg aldrig
siden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
