Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
at se, uden at høre, uden at tænke, bare
gjennemtrængt, gjennemtrængt indtil marv og
ben af en sløv, apathisk, resigneret
fornemmelse.
Lidt efter lidt kom han til sig selv igjen.
Saa kom han til at tænke paa de sidste
par dage:
Han havde gaat der saa overlegen
omkring og set paa det altsammen: han havde
ikke noget mere med det hele at gjøre, livet laa
afsluttet bag ham, og han vilde bare bruge
endnu nogen faa dage til at ta afsked med
livet og med iine venner. — Aa, han havde
følt sig saa stolt og saa fri! . . .
Og alle de mennesker han kjendte om
hvem han vidste at de ansaa ham for en
almindelig døgenigt — naar han havde mødt
dem i disse dage, saa havde har moret sig
med at la dem hilse først ... og saa havde
han ’smilet næsten naadigt til dem naar han
hilste igjen — de havde forekommet ham saa
ynkelig smaa og usle, og han selv saa stor
og saa fri. . . .
Nu saa han dem igjen, disse
modbydelige ansigter; de flokked sig omkring ham
med spodske hoverende miner, og smilte til
ham med impertinent-medlidende smil —:
havde de saa ret hvad? — Var han andet end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
