Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
en almindelig døgenigt? — He, de var kanske
ikke saa smaa og ynkelige imod ham endda."
Han stirred paa dem og maatte bide
tænderne sammen for at undertrykke sit raseri.
Men ansigterne forstod hans afmægtige
raseri; de blev mere op’ mere hoverende.
Til-slut flød de sammen for ham i et eneste stort
væmmelig hoverende smil.
Han var lige ved at ville spytte paa dette
idiotiske smil, men han greb sig i det. Han
følte sig pludselig saa mat og kraftesløs at
det løb rent rundt for ham ... og hanvilde
jo arbejde . . . han vilde jo skrive noget,
siden han nu alligevel skulde leve .... Men
saa maatte han ha noget at styrke sig paa
først, noget at spise og drikke . . . og saa
vilde han gaa hjem og begynde -— var der
ikke nogen af dem som havde nogen kroner?
Han havde igjen alle ansigterne omkring
sig. De trak overlegent portemonnæerne frem
og gav ham nogen kroner, men med
foragtelige og medlidende smil. . . .
Det kogte i ham; han takked ikke, bare
greb pengene og vendte sig fra dem og
skyndte sig bort — aa, hvor de var
modbydelig smaa og foragtelige! — Han drej ed
om det første hjørne for at komme fra dem
saa snart som mulieft.
O
Men om hjørnet mødte han dem igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
