Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
sammen og talte ikke mere. Og lidt før de
rak Bygdø sa han pludselig —: Nej, nu
tænker jeg vi har vist os nok . . . hej, kusk! vend.
Men længer inde blev han livlig og munter
igjen, talte og lo igjen uafladelig og hilste
straalende fornøjet paa dem han kjendte. —
Efterat farmann og Helmer havde spist
middag hos Ingebret sad de igjen oppe hos
Hjalmar og Henrik og drak portvin. Woll
var ogsaa kommen derop. Og hele
eftermiddagen blev de siddende der og tale om
selvmord og diskutere fornuftigheden og
ikke-fornuftigheden ai at Jarmann tog sig afdage.
Hjalmar tog ikke del i diskussionen og heller
ikke Jarmann selv. De to sad hareder i
sofaen og blæste røgen ud fra sig og hørte
paa, af og til nippende til vinen; Hjalmar stille
og alvorlig, [armann lys og fornøjet: han
befandt sig inderlig vel ved at være samtalens
midtpunkt.
Tilslut da Helmer mente tydelig at ha
bevist at jarmann heller burde leve videre og
se til at bli forfatter, og absolut vilde ha ham
selv til at være enig i det, aabned Jarmann
endelig munden og sa slapt —:
-— Ja, jeg kan ikke modbevise dig . , .
jeg gider ikke tænke det igjennem en gang
til; men jeg foler, at jeg maa — der er ikke
noget mere at gjøre ved det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
